Kvalitetsoptimeret træ til vinduer og døreSom flettede hænderTræet til Gunsti's vinduer og døre stammer fra langsomt voksende skove. I skovene udvælges og fældes træer i den bedste kvalitet, og dernæst gennemgår de en omfattende kvalitetsoptimering. Det betyder, at træet scannes for at identificere knaster, revner og harpikslommer, som kan give problemer med holdbarhed og finish. Når uønskede defekter er fjernet, limes træet sammen med såkaldte fingersamlinger til planker på seks meter. Samlingerne ligner nærmest et par flettede hænder, og teknikken betyder, at boligejerne får vinduer med en ensartet overflade, hvor ingen gule knaster bryder udtrykket. Hang til holdbarhedNår rammerne til døre og vinduer står klar på fabrikken i Føvling, bliver de behandlet med en 2ØKO-certificeret grundbehandling, der gør træet mere modstandsdygtigt over for vind og vejr. Samtidig minimeres risikoen for, at harpiks trænger ud gennem rammerne og bryder det flotte udtryk. Også miljøvenligheden er i top, for grundbehandlingen er vandbaseret, ligesom den beskytter mod svamp og råd. Dermed bliver miljøet belastet mindst muligt, mens husets indeklima er sikret mange år frem i tiden. Til slut får vinduer og døre af træ en overfladebehandling, der sætter prikken over i’et og fuldender kvaliteten. Fakta om fingersamlet træ
|



